ÆLOHA og Velkommen til Sjørringvold Efterskole

Sjørringvold Efterskole ligger midt i det naturskønne Thy i nærheden af danmarks bedste surfspot Cold Hawaii.

Vi arbejder med fællesskabet som ramme for fede oplevelser og nye venskaber. Vi er en mindre efterskole, og det er en kæmpe fordel, da det giver et stærkt fællesskab mellem alle elever og lærere.

Vi har i mange år undervist ordblinde, og ved derfor, hvad du måske kæmper med. Det kan også være du ikke kæmper så meget, men bare gerne vil have en fed 8., 9. eller 10. klasse på efterskole. Vi sender hvert år elever videre i ungdomsuddannelse enten gymnasiel eller erhvervsuddannelse. Det har vi gjort i mere end 20 år.

Vi har tog og bus lige til døren, så det kan ikke blive nemmere. Glæder os til at møde dig.

Paw Hansen
Forstander SE

Prøveklar?

Vi har rigtig mange elever på SE der kommer for at få en fuld 8. eller 9. klasses eksamen. En af grundende til det er, at vi her på skolen ved alt om ordblindeværktøjer på MAC og PC. Nogen gange er det bare nemmere når man ikke hele tiden skal forklare, hvad det vil sige at være ordblind.

Her er både håndværk og eksamen

På Sjørringvold Efterskole har du muligheden for både at tage din afgangseksamen, men også lave andre ting der interesserer dig. Det kan være du synes keramik eller smedning er fedt eller måske træsløjd. På efterskole kan du kombinere dine interesser med det at gå i skole.

Linjefag

Du mulighed for at vælge et linjefag. Herunder kan du se eksempler på noget af det skolen tilbyder:

Kunst/kreativ

Har du lyst til at bruge hænderne så er her linjefaget til dig.

Surf

På surflinjen lærer du alt det grundlæggende om at færdes på vandet og selvfølgelig også at surfe.

Idrætscross

Idrætscross er faget, hvor du får en oplevelse langt ud over, hvad du tidligere har oplevet i dine idrætstimer.

Ski

Elsker du vinteraktiviteter så er her linjefaget for dig.

Mountainbike

Er du vild med mountainbike eller begynder så er linjefaget her noget for dig i Thys vilde natur.

Valgfag

Om eftermiddagen har du mulighed for at vælge et valgfag. Herunder kan du se eksempler på noget af det skolen tilbyder:

  • Fodbold

  • Crossfit

  • Svømning

  • Badminton

  • Foto

  • Skydning

  • Mountainbike

  • Kreativ

  • Fiskeri

  • e-sport

  • Combat Archery

  • Sløjd

  • Padletennis

  • Klatring

  • Keramikværksted

  • Musik

  • Skate

og meget mere…

Du får altid støtte og vejledning af dygtige lærere, så du får fuld fornøjelse af fagene.

Kost

Hos os sørger vi for at du får en sund og alsidig kost, så du kan koncentrere dig om vigtige ting som kammeratskab og undervisning.
Vi tager hensyn til om du har allergier eller spiser vegetarisk. Er du i tvivl kontakt endelig skolen og hør nærmere om kost.

Du vi være med til at lave mad på skolen og har mulighed for at få en god forståelse af, hvordan man laver mad til en hel efterskole.

Se vores smiley – klik her