Hverdagen

"Efterskolelivet på SE: Din rejse med udvikling og sammenhold!"

Når du starter på efterskole, vil din hverdag ændre sig markant. Du bliver en del af en stor familie og vil bo på værelse med en anden.

De fleste tilpasser sig hurtigt, men nogle kan have udfordringer i starten. Det er helt normalt og kan løses.

Nogen gange kan man godt få hjemve, men det går også over.

Man kan godt bekymre sig i starten om de andre kan lide en. Vores bedste råd er, at man bare skal være sig selv. Så kommer fællesskab og venner efterhånden.

Undervisning

Du har faglig undervisning hver dag. Det er nødvendigt for at tage en afgangseksamen i 9. klasse. Der er dog også meget andet vi laver på efterskole i undervisningen. Linjefag, fællessamlinger med sang, valgfag, temauger, fagture, rejser og meget andet. Det er derfor nok lidt anderledes end du er vant til.

Der er tilbud om lektiehjælp hver aften, så du kan lave dine opgaver.

Hvad laver man egentlig på en efterskole når man har fri? Når der ikke er undervisning kan man lave meget andet på eller udenfor skolen.

Vi bor ved siden af flere haller, stadion og svømmehal. Det bruger vi tit om eftermiddagen eller aftenen. På skolen har vi grønne arealer, multibane, klatrevæg, crossfitt/ træningskælder, kreativt hus, værksteder, spillerum, skaterrampe og meget mere. Se herunder nogen af de forskellige muligheder.

Aktiviteter

Se linjefag

Se vores linjer:

Ski, Surf, Kunst, mountainbike og Idrætscross

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre mere om vores efterskole for ordblinde, faciliteter og linjefag?

Kontakt os på 96191119