Om skolen

Velkommen til Sjørringvold Efterskole for ordblinde

På Sjørringvold Efterskole hjælper vi ordblinde ind på ungdomsuddannelser, og det har vi gjort i mere end 20 år.

Skolen ligger midt i det naturskønne Thy med tog og bus lige til døren:-). Vi har netop derfor elever fra hele Danmark. 

Se de værdier vi arbejder ud fra her…

Vi har plads til 72 elever fra 8.-10. klasse. Det er en efterskole, som alle andre med morgengåture, linjefag, sammenhold, fællesspisning og fællessang. Linjer i Surf, Idrætscross, Mountainbike, Kunst, E-sport og Crossfit. Vi har fokus på at hjælpe dig gennem afgangsprøverne, og blive klar til den ungdomsuddannelse du vælger (HHX, STX, HTX, HF, EUD) Gode oplevelser og fedt fællesskab i Cold Hawaii.

Her er både håndværk og eksamen

På Sjørringvold Efterskole mener vi, at alle så vidt muligt skal have deres 9. klasses afgangseksamen. Det giver dig flere muligheder og styrker din faglighed.

Vi har dog også praktiske fag med håndværk samt brobygning til håndværksfagene. Det er dog vigtigt at du både kan tage en fuld 9. klasse + afprøve dine håndværksmæssige færdigheder.

Vi gør rigtig meget ud af, at du skal føle dig hjemme – både når du undervises, når du er sammen med andre elever, og når du er sammen med lærerne. Det er vores ønske, at alle skal mærke den gode tone og den gode stemning. Vi tænker på os alle som en stor familie, der skal have det godt sammen, og gennem kvalificeret undervisning skal du som elev mærke, hvordan du vokser gennem hele året.

Linjefag

se mere her

Valgfag

Om eftermiddagen har du mulighed for at vælge et valgfag. Herunder kan du se eksempler på noget af det skolen tilbyder:

  • E-sport
  • Svømning
  • Badminton
  • Foto
  • Fodbold
  • Crossfit
  • Kreativ
  • Fiskeri
  • Combat Archery
  • Sløjd
  • Kunst
  • Klatring
  • Keramikværksted
  • Musik
  • Skate

og meget mere…

Du får altid støtte og vejledning af dygtige lærere, så du får fuld fornøjelse af fagene.

Kost

Hos os sørger vi for at du får en sund og alsidig kost, så du kan koncentrere dig om vigtige ting som kammaratskab og undervisning.
Vi tager hensyn til om du har allergier eller spiser vegetarisk. Er du i tvivl kontakt endelig skolen og hør nærmere om kost.

Læs lidt mere om vores kostpolitik – klik her

Sjørringvold Efterskole mod mobning

Her på skolen har vi en antimobbepolitik. Det betyder, at vi er meget opmærksomme på elevers indbyrdes omgangstone og trivsel. Læs mere her: Alt det officielle

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!