Hverdag på SE

Hverdag på SE

Når du starter på efterskole, vil din hverdag ændre sig. Du vil pludselig bo sammen med en meget stor familie, og der kan være mange nye ting at huske den første tid. Vi ved hvordan det er at være ordblind, og derfor gør vi vores bedste for at hjælpe dig igennem den første tid på skolen.

De fleste starter op uden problemer, men nogen kan have svært ved opstarten. Måske savner du mor og far, det kan være du er nervøs ved at tale med din værelseskammerat eller noget helt tredje. Det er helt normalt, og kan sagtens løses også for dig.

  • På efterskole spiser vi sammen. Det er en vigtig del af dagen, at du spiser noget godt mad og hygger med dine efterskolekammerater. Vi har 6 måltider om dagen. Morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad, aftensmad og aftenskaffe.
  • Hver dag skal du stå op og rede din seng og lufte ud på dit værelse.
  • Hver morgen skal du bevæge dig for at få gang i kroppen. Vi mener du bedre kan lære når du ikke er alt for træt.
  • Hver dag skal du møde til undervisning. Du har her på skolen undervisning i alle fag.
  • Hver dag efter morgenmad mødes vi til fællessamling. Her synger vi, fortæller historier og giver dagens beskeder.
  • Hver dag har du fri fra skole 16.10. Undtaget fredage hvor du har fri 13.40.
  • Hver aften har vi lektietime, hvor du kan nå at lave lektier. Her er der flere lærere til at hjælpe dig.

Aktiviteter

Gennem skoleåret har vi mange aktiviteter der ikke lige foregår i et klasselokale. Det kan være dagture med besøg i et område, på et museum eller til stranden. Vi bor tæt på en dejlig sandstrand og fantastisk natur.

Hver uge har du linjefag og valgfag du selv vælger før skoleårets start.

Hvert år tager vi på skitur med hele skolen og alle ansatte. Det er altid en fantastisk sjov tur og en god oplevelse. Skituren er inkluderet i skolepengene.

Om aftenen laver i også tit aktiviteter. Det kan være spillecafé, sjove konkurrencer, kreative ting, fodbold på multibanen eller noget helt andet.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!