Linjefag

Du har linjefag hver onsdag eftermiddag på Sjørringvold Efterskole fra kl. 13.00 – 16.15. Her kan du vælge mellem:

Surf, håndværk, idrætscross, kunst, e-sport, crossfit og mountainbike.

Håndværks-linjen

Har du lyst til at bruge hænderne så er her linjefaget til dig. Du vil aktivt indgå i  virkelighedstro projekter med vores dygtige pedeller, på teknisk skole og gennem året stifte bekendskab med forskellige håndværk. Håndværkslinjen er for alle der har lyst til at lave noget praktisk som en del af skoledagen.

Surflinje:

surflinjen lærer du alt det grundlæggende om at færdes på vandet og selvfølgelig også at surfe. De bedste surfere kan læse vandet og bølgerne og det lærer du også her. Du vil gennem året få en masse surferfaring og blive klædt på til, selv at tage rundt i verden med dit surfboard.

På surflinjen tager skolen af sted på surfcamp til Marokko. I den forbindelse vil der være en egenbetaling til selve turen. Læs mere her

Idrætscross linje:

Idrætscross er faget, hvor du får en oplevelse langt ud over, hvad du tidligere har oplevet i dine idrætstimer. Du bliver udfordret og får mulighed for at prøve dig selv af. Udgangspunktet er primært aktiviteter, som foregår både ude og inde og vil indeholde både traditionelle og utraditionelle idrætsaktiviteter.

Igennem aktiviteterne kan du bl.a. få indblik og oplevelser i eksempelvis: gokart, surfing, ultimate, orienteringsløb, mountainbike, svømning (inde og ude), waveboard, fodboldgolf, forhindringsløb, jumping fitness, skydning, spinning, yoga, bumperballs, kinball, osv.

Crossfitlinje:

Crossfit linjen kommer du i form. Vi arbejder med teknik og i at forbedre din styrke i hele kroppen. Du kan være med lige meget niveau. Vi samarbejder med det lokale Crossfit-center om ugentlig træning i Thisted.

Kunstlinje:

Kunstlinjen er for dig der godt kan lide at være kreativ. Her lærer du fra bunden af noget om farver, tegning, symboler og mønstre. Du får mulighed for at prøve kræfter med skulptur, keramik, digital foto, malerier og mange andre former for kreativitet. 

Det er ikke et krav at du er dygtig til at tegne, men at du har lyst til at prøve kræfter med det kreative.

Mountainbikelinjen

Er du bidt af en gal mountainbike eller kan du blot lide at cykle.

Hvad enten du er nybegynder eller meget erfaren mountainbiker, har vi plads på holdet til dig på netop dit niveau. På mountainbike linjen fokuseres der på både tekniktræning, intervaltræning, lege på cyklen, løbsafholdelse og andre gode oplevelser i skoven

Med skolens placering tæt på Nationalparken Thy med flere spor, er mountainbike en fantastisk mulighed for at komme ud i naturen og røre sig.

Der vil blive mulighed for at lære nyt, men også fri cykling. Din kreativitet og nysgerrighed sætter dagsorden.

E-sport linje:

Esport er en fællesbetegnelse for computerspil, der indeholder 3 vigtige delelementer. Fællesskab, Konkurrence, Samarbejde.

Esport kræver ekstremt fokus og overblik, taktisk indsigt og matematisk/logisk tænkning.

Esport er en ekstrem form for hjernegymnastik kombineret med samarbejde og reaktionsevne.

På SE bruger vi i linjefaget Esport spillet Counter Strike (CSGO), som udgangspunkt i faget. CSGO er en holdsport, hvor man spiller fem på hvert hold. Alle på holdet har forskellige funktioner, hvor forskellige kompetancer er nødvendige. Endvidere har hvert hold en fører, der kalder de forskellige taktiker m.m.

Udover at dyrke spillet på et semiprofessionelt niveau, så giver linjefaget muligheden for at elever, der er udfordret fagligt kan tage deres succesoplevelser i CSGO med over i den faglige undervisning gennem øget selvtillid, opnåelses af mål, at være en del af et fællesskab og generelt højere trivsel.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!