Crossfit på Sjørringvold Efterskole
Er du vild med varieret funktionel træning, hvor du er garanteret at komme i en skarp form? Så er Crossfit på Sjørringvold Efterskole i Nordjylland lige noget for dig.
Crossfit er en populær træningsmetode, der omfatter en bred vifte af øvelser, der efterligner funktionelle bevægelser, som man typisk udfører i hverdagen. Det kan inkludere alt fra løb, hop, løft, kaste og trække, hvilket gør træningen meget alsidig og udfordrende. I Crossfit udfører man øvelser i høj intensitet og med en kort hvileperiode mellem sæt og repetitioner. Det gode ved sporten er, at træningen kan tilpasses og skaleres til den enkelte elevs evner og fitness niveau, så eleven sikrer en sikker og effektiv træningsoplevelse. Dette betyder også, at alle er velkommen og kan alle deltage, uanset træningserfaring. På Sjørringvold Efterskole for ordblinde når vi sammen dine mål, uanset om du er nybegynder eller er erfaren Crossfitter.

Crossfit som linjefag
Drømmer du om et år på efterskole med masser af motion, høj puls og fede aktiviteter? Så har du på Sjørringvold Efterskole mulighed for at vælge Crossfit som linjefag. På Crossfitlinjen er du garanteret et år med max-puls og følelsen af at syre lidt til i musklerne hver træning. Som linjefag giver Crossfit eleverne mulighed for at praktisere crossfitteknikker og træning under kyndig vejledning, som er med til at forbedre styrken i hele kroppen. Vi samarbejder med det lokale Crossfit-center i Thisted, hvoraf vi træner ugentligt. Med Efterskolens fantastiske placering i naturskønne Thy giver dette også mulighed for en skøn crossfittræning udenfor, i fantastiske omgivelser.
Aktivt fællesskab
Et vigtigt element i disciplen er konkurrenceånden og det sociale aspekt. Eleverne opfordres til at udfordre sig selv og hinanden. Mange elever finder derfor glæde og motivation i Crossfit på grund af fællesskabsånden og de konstante udfordringer, det giver. Dette styrker båndet mellem eleverne og skaber et sammenhold og venskaber, der strækker sig langt ud over Crossfittræningen. Crossfitlinjen er en berigende oplevelse for elever, der er interesserede i fitness, høj puls og et aktivt liv. Det giver eleverne mulighed for at dykke ned i Crossfitverdenen og opnå en forbedret fitness og sundhed under professionel vejledning.
